Efter Dr. Leo Kanner i 1943 beskrev autisme som en diagnose til børn, har alle kendte behandlingstyper indenfor psykiatri og psykologi vært benyttet, i forsøget på at give børnene behandling. Der er for eksempel blevet anvendt behandlingsmetoder som medicinering, elektrochok, intens psykoanalyse både af barn og forældre, forskellige former for specialundervisning og adfærdsterapeutisk behandling.
Generelt set har behandlingsresultaterne været små. Flere uafhængige forskerteams er kommet frem til, at tilstanden er livslang for ca. 95 – 97 % af dem, som får diagnosen. Over 60 % er afhængig af bistand 24 timer i døgnet – gennem hele livet. Mere end 50 % af personerne med denne diagnosen udvikler alvorlig skadende adfærd (kan man oversætte det norske sinde med dette? – Sinde findes ikke på dansk) mod sig selv eller omgivelserne, og må behandles i specialmiljøer – og halvparten af dem lærer aldrig at tale.
Gennemsnitsudgifterne for en person med autisme, frem til vedkommende fylder 55 år, er antaget at overstige 32 millioner kroner. Forekomsten af autisme stiger i befolkningen. Center for Disease Control i USA (http://www.cdc.gov/) har erklæret, at autisme spreder sig med epidemiske proportioner med en forekomst på 1/166.