EIBI (Early Intensive Behavioral Intervention) er en psykologisk intervention gennemført af offentligt godkendte og licenserede psykologer i vores organisation. Det er afgørende for TIPO at inkorporere alle nye videnskabeligt bekræftede nyvindinger indenfor den videnskabelige disciplin ABA eller anvendt adfærdsanalyse.
TIPO-modellen indeholder en del centrale områder, såsom:
Høj intensitet: Børnene modtager 40 timer 1:1 træning ugentligt. 5 til 10 timer af disse udføres af forældrene og resten af kommunalt ansat personale. TIPO giver ikke tilbud om lavintensiv intervention, fordi dette ikke vil bedre situationen for barnet.
Personale-modellen: Den praktiske udfordring med at give barnet 40 timers behandling om ugen må ikke på nogen måde undervurderes. Jævnlige møder med alle involverede i behandlingsprogrammet sikrer at alle arbejder frem mod et fælles mål.
Psykologisk behandling: En licenseret psykolog er ansvarlig psykologisk behandler for barnet og vedkommende skræddersyr interventionen til hvert barn.
Forældre involveres: Forældrene er medlemmer af behandlerteamet.
Et omfattende program: Alle færdigheder som barnet behøver i sin hverdagen, inkluderes i programmet. Dette inkluderer ikke mindst sproglige færdigheder, akademiske færdigheder, selvhjælpsfærdigheder, legefærdigheder, sociale færdigheder, og emotionelle responser.
Integrering: Interventionen foregår i barnets hjem eller børnehave i familiens lokalmiljø.
Generalisering: Vi bruger systematisk normalt fungerende børn i den daglige træning, – som modeller, hjælpelærere og legepartnere. Træningen overføres til alle situationer, barnet færdes naturlig i. Alle vigtige voksne for barnet inkluderes i programmet.
Skræddersyede interventioner: TIPO inkorporerer alle nye videnskabeligt validerede nyvinninger indenfor anvendt adfærdsanalyse.
Kontinuerlig evaluering af børnenes fremgang: Børnenes fremgang bliver nøje dokumenteret. Børnenes funktionsniveau ved opstart – målt med IQ-mål, Reynells sprogtest, tilpasningsniveau målt med Vineland Adaptive Behavioral Scales – danner grundlaget for at vurdere børnenes senere fremgang. Systematiske data indhentes fra den daglige træningen og der tages kontinuerligt kvalitetskontrol af interventionen.
Professionelt samarbejde: TIPO samarbejder nært med det kommunale hjælpeapparat.