For at TIPO kan stå ansvarlig for interventionen, er det afgørende, at barnet får adgang til tilstrækkelig træning, sådan at udvikling kan ske. Det vil som minimum sige, at der må gives 30 timer 1:1 træning pr. uge. TIPO gennemfører ikke lavintensiv intervention, eftersom der er solid dokumentation på, at dette ikke hjælper børnene.
Hvis barnet går i børnehave, må børnehaven have et rum tilgængeligt, hvor træning kan finde sted under kontrollerede betingelser. Flere af de ansatte i børnehaven må involveres, sådan at træningen kan foregå selv ved sygdom hos træningsleder.
Personale-modellen er en model for bedst muligt at kvalitetssikre intervention for børnene. Personale-modellen består af følgende:
Personalemøder i børnehaven hver 3. uge hvor alle involverede i træningen af barnet deltager. Det vil sige trænere fra børnehaven, forældre, andre kommunale repræsentanter eller fagpersoner samt vejlederen fra TIPO.
1. Barnet som modtager intervention, vil deltage på vigtige dele af mødet.
2. De uger, hvor personalemødet ikke finder sted, vil det blive holdt et “telefonmøde”, – helst ved hjælp af web–kamera, mellem vejlederen fra TIPO og trænerpersonalet i børnehaven.
3. Vejlederen fra TIPO leder møderne.
4. På personalemøderne bliver barnets fremgang demonstreret og dokumenteret gennem fremlæggelse af behandlingsdata.
5. Nye fremgangsmåder i træningen bliver demonstreret af vejlederen og alle trænere får vejledning på træningen.
6. Nye adfærdsmål bliver sat for de kommende uger. Både behandlingsmålene og fremgangsmåder for at nå målene bliver detaljeret nedskrevet. Denne liste fungerer som en aftale mellem forældrene, børnehaven og TIPO i de næste uger.
7. TIPOs kvalitetskontrol sikrer, at træningen som udføres af alle involverede trænere, bliver evalueret og forbedret.
8. Trænere og forældre kan frit kontakte vejlederen fra TIPO per telefon udenfor møderne.
9. Forældrene starter altid personalemøderne med at informere de øvrige medlemmer om vigtige hændelser i familien i løbet af de sidste uger. Forældrene får også muligheden for at sige sin mening om træningen siden sidste møde og foreslå tiltag på vegne af barnet.